På KU har forskere fået nok af ringe arbejdsvilkår og mangel på medindflydelse. Derfor råber de op om at få en ledelse, der lytter.
Af Nicolai Yevmenchyk og Gustav Cholody
En degradering til medforfatter for sit eget forskningsprojekt og dårlige referencer fra vejlederen, der kostede drømmejobbet i Oslo. På blot halvandet år blev Bhuvanesh Awasthis prominente karriere ødelagt, da hans positive forventninger til Danmark blev modbevist. Trods gentagne klager og bevisfremlæggelse for ledelsen blev Awasthis stemme ikke hørt. Derfor endte det med en upubliceret artikel og et destruktivt efterspil, som blev på bekostning af hans mentale helbred.
“Før underviste jeg på universiteter. Nu er der ikke mere undervisning. Jeg er ikke længere professor, og det kommer jeg heller ikke til at blive. Jeg er på et meget lavere niveau nu, så min karriere er blevet negativt påvirket af det her.”
Manglende medindflydelse og tiltro til ledelsen
Men inderens mislykkede nødråb til hierarkiets top står ikke alene, og det har hæmmet mange forskeres tiltro til ledelsen på Københavns Universitet. Eksempelvis viser en APV-undersøgelse i år fra samfundsvidenskabeligt institut på Københavns Universitet, at 41 procent ikke har tillid til dekanatets måde at styre fakultetet. Ved forrige undersøgelse tre år tidligere var det blot 16 procent. Det afspejler blandt andet manglen på medindflydelse, som flere forskere giver udtryk for i dag.
Kilde: Ramböll
Dette er blot én af flere årsager til, at kampagnen #sætforskningen fri blev sat i værk, som en appel om forandring af forskernes vilkår. Vilkår byggende på Universitetsloven fra 2003, der satte rammerne for topstyring på institutterne. En initiativtager bag kampagnen er Maria Toft, som selv er Ph.D. studerende på samfundsvidenskabeligt fakultet på Københavns Universitet:
“Det er en totalt enstrenget ledelse. En militariseret ledelse. Der er færre checks and balances på universiteterne, end der er i de store private virksomheder, hvor man trods alt kan give konstruktiv kritik. Der er der nogle rammer, hvor man kan fjerne lederen, hvis vedkommende gør det dårligt. Det er der overhovedet ikke på universiteterne.”
Det kommer også til udtryk i en landsdækkende undersøgelse fra Dansk Magisterforening. Her har 44% angivet, at de ikke føler sig inddraget i deres ledelses beslutninger.
Til det svarer dekan Mikkel Vedby Rasmussen:
”Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for os på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Derfor er vi netop blevet færdig med en række handleplaner for fakultetet og de enkelte institutter som opfølgning på APV-resultaterne. Handleplanerne er blevet til i samarbejde med medarbejderne, og jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde, når vi skal omsætte planerne til konkrete handlinger.”
På Københavns Universitet er der højt til loftet
Ledelsen hos Københavns Universitet genkender ikke manglen på inddragelse. Ifølge Kim Brinckmann, vicedirektør for Forskning og innovation, er der god mulighed for at udtrykke kritik. Derfor betragter han også kampagnen som en refleksion af dette.
“Jeg tænker, at den er udtryk for, at vi generelt på universiteterne og på KU har højt til loftet, så den slags kritik kommer til orde. Det betyder, at der er plads til debat og uenighed, og at man kan gøre tingene anderledes.”
Kim Brinckmann tilføjer, at de på KU har et bredt udvalg af foraer, hvor selv ph.d.-studerende kan diskutere universitets retning.
Forskere tør ikke sige fra
Ifølge Maria Toft skyldes ledelsesmåden dog ikke udelukkende Universitetsloven, men hun fastslår, at den forstærker et allerede eksisterende miljø præget af konkurrence. Næste år runder loven tyve år, og ifølge Maria Toft har den rykket kulturen for, hvordan der kan ledes på universiteterne.
“Man har fået mere magtfuldkomne ledere, som arbejder i et lukket værksted. Der er ingen konsekvenser for dårlig ledelse, og det har udvidet deres muligheder for, hvad de kan gøre. Det har skabt en tavshedskultur. En frygtkultur.”
Dette indtryk fik Bhuvanesh Awasthi ligeledes under sit ophold i Danmark:
“Der er en kultur præget af tavshed, for man vælger sine kampe. Du skal lære, du skal publicere og du er der for at skabe din karriere. Det er en kort periode, og alle de ting er vigtige, så man forbliver stille.”
Men ifølge Kim Brinckmann er det ikke noget, han genkender. Han lægger vægt på, at man især på Københavns Universitet er gode til at have en åben debat både med ministeriet, men også ude i offentligheden. Derfor fastslår han også, at det ikke er hans indtryk, at der er blevet skabt en tavshedskultur:
“Det er ikke min opfattelse, fra hvor jeg sidder. Jeg tænker tværtimod, at der er anerkendelse på et universitet i forhold til folk, der tør sige sin mening, give den til kende og selvfølgelig kan argumentere for den. Det er jo det, der er det fede ved et universitet. At der skal være plads til uenighed og plads til, at meninger kan brydes.”
Over 2200 forskere ønsker en evaluering af Universitetsloven
Efter optændingen af den stadigt brændende kampagne #sætforskningenfri, er en ny gnist blevet pustet til livs i år. En gruppe forskere, inklusiv Maria Toft har i juni udarbejdet et frihedsbrev til partierne på Christiansborg i form af en appel om bedre arbejdsvilkår. Over 2200 har i dag afgivet deres underskrift. Det har ledt til en dialog med forskningsminister, Jesper Petersen, som lover en evaluering af Universitetsloven næste år.
Af frihedsbrevet fremgår det, at forskerne ønsker en kommission nedsat, som kan undersøge, hvordan vilkårene konkret kan forbedres. Den holdning deler SF’s forskningsordfører Astrid Carøe, der også bakker op om kampagnen. Hun forklarer, at det er et komplekst problem, og derfor bør eksperter involveres.
“Jeg kan godt forstå nogle af de kritikpunkter fra den her forskningsgruppe i forhold til, at der er rigtig mange ledelseslag, og hvordan man lavede strukturen om til at være mere ledelsesbaseret. Derfor synes jeg også, at det vil være interessant at få undersøgt lidt mere grundigt.”
Astrid Carøe forklarer, at det er vigtigt, at der er gode arbejdsvilkår for forskerne i Danmark. Hun er samtidig bekendt med de ledelsesrelaterede problemer, som hun til dels mener skyldes Universitetsloven. Hun vurderer, at der bør gøres noget hurtigst muligt.
“Jeg håber, at vi kan finde et flertal i det nye Folketing og få nedsat en kommission eller lavet den her evaluering. Eller egentlig nok en kombination. For hvis man først laver en evaluering, så kan det tage meget lang tid. Så kan man speede det op ved at sige en kommission fra start.”
Kim Brinckmann lægger ikke skjul på, at der også hos Københavns Universitet altid er plads til forbedring. Derfor fastslår han, at der selvfølgelig er en opfølgningsplan på APV-undersøgelsen fra samfundsvidenskabeligt fakultet. Men samtidig understreger han også, at en lovændring også kan have den omvendte effekt.
“At 2000 forskere skriver under på noget er jo en god anledning til at kigge på, om der et eller andet, der kan forbedres. Men igen, man skal tænke sig godt og konkret om i forhold til det, man gerne vil ændre, så man er sikker på, at det bliver bedre.”
Videnskabernes selskabs bud på løsninger
Videnskabernes Selskab fremlagde i år en løsningsorienteret hvidbog, Ledelse og styring af danske universiteter. Hvidbogen tager udgangspunkt i seks forskellige emner, som Videnskabernes Selskab anser som værende ændringsparate i den nuværende lov. For Susanne Ditlevsen, der er medforfatter til hvidbogen og professor på matematisk institut på KU, er det vigtigste, at folketinget nedsætter en kommission.
“Vi foreslår ikke, at de skal lave alt det om, som vi foreslår. Men der skal laves en ordentlig undersøgelse, der påpeger, hvad der anses for værende problematisk, og hvordan det kunne løses.”
Det er dog ikke ubetydeligt, hvem der er med i den kommission. Susanne Ditlevsen mener, at der skal være en international repræsentation i beslutningstagelsen.
“Når det skal vurderes og ændres, så skal der nedsættes et udvalg, hvor der for eksempel kunne være nogle rektorer fra amerikanske universiteter og topforskere fra andre bestyrelser med.”
Ledelsesstrukturen er ifølge Videnskabernes Selskab også noget, der skal kigges på. Det enstrengede ledelseshierarki, der kendetegner de danske universiteter, fungerer uden strukturer med indflydelse. En sådan ledelsesopbygning gør, at der kommer langt fra menneskerne på gulvet til toppen pointerer Ditlevsen. Det kan ifølge erhvervspsykolog Karen Fiirgaard have konsekvenser for miljøet.
“Jo længere en leder er væk fra de ansatte, jo større risiko er der for at opstå mistillid til vedkommende. Tillid handler om tilknytning.”
Konsekvenser ved at kritisere sin arbejdsplads
At være initiativtager bag kampagnen har dog ikke været uden konsekvenser for Maria Toft. Derfor forstår hun, at mange forskere bevidst fravælger at dele sin kritik i frygt for, at det kan skade deres karriere.
”Jeg har selv fået fire trusler i form af indirekte fyring eller intimidering fra fire forskellige ledere, efter jeg startede kampagnen”
Forskeres frygt for potentielle repressalier fra arbejdspladsen bekræfter en undersøgelse fra Dansk Magisterforening. Derfor vælger en fjerdedel af de adspurgte forskere at undlade at kritisere sin arbejdsplads.
Forskere føler ikke, at ledelsen tager hånd om chikane
En forklaring på manglende tillid til ledelsen kan skyldes, at mange oplever, at chikane på arbejdspladsen ikke håndteres. Ifølge dette års APV-undersøgelse fra samfundsvidenskabeligt fakultet, fremgår det, at 44 har været udsat for mobning, 13 for uønsket seksuel opmærksomhed, 26 for diskrimination og 13 for trusler om vold eller grove verbale angreb. I samme APV har dekan Mikkel Vedby udtalt:
“Jeg er selvfølgelig glad for at tallet ikke er større. Men det er stadig for stort og afspejler nogle forhold i arbejdsmiljøet, som jeg ikke kan leve med.”
Men ligesom Bhuvanesh Awasthi oplevede, at der ikke blev taget hånd om hans sag, tydes et lignende billede gennem APV-undersøgelsen.
Kilde: Ramböll
I følge erhvervspsykolog Karen Fiirgaard, så kan dette ende med at have konsekvenser for den mentale trivsel blandt forskerne:
“Hvis man er udsat for chikane, så sætter det gang i menneskets trussel- og selvbeskyttelsessystem. Man bliver ængstelig, bange og belagt med skam. Det kan have store konsekvenser, som kan fremprovokere stress.”
Ligeledes gik det udover Awasthi, som både mistede selvtillid til egne evner og troen på den danske forskningskultur. Efter inderen ikke fik hjælp fra ledelsen, var han i kontakt med advokatfirmaer, der vurderede hjemmel til at føre en retssag. Men Awasthi stod uden job, og en retssag ville koste ham 100.000 kr.
Anslag 10.975